Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Overenskomsten mellem DR og Dansk Journalistforbund og omfatter journalistisk arbejde udført af ikke-tjenestemandsansatte journalister (herunder billedjournalister, film- og pressefotografer samt tekstere og versionister) i det følgende  betegnet som medarbejdere. Teknikere, som udfører en selvstændig bearbejdning af programstoffet, som har direkte indflydelse på programindholdet. Teknikere beskæftiget i nyhedsproduktion (dog undtaget teknikere som arbejder i studie/kontrolrum).

Overenskomsten mellem DR og Dansk Journalistforbund om freelanceopgaver i forbindelse med produktion af TV- og radioudsendelser m.v. Overenskomsten anvendes til honorering af enkeltopgaver eller specialopgaver i forbindelse med DR's TV- og radionprduktions- og udsendelsesvirksomhed, når overenskomsten mellem DR og Dansk Journalistforbund for fast- og midlertidig ansættelse ikke rummer naturlig mulighed for det.

Overenskomsten dækker endvidere freelance udlandskorrespondenter, jf. bilag 1

Overenskomsten dækker alle de funktioner herunder research, konsulentarbejde og freelancetekstere, som har været omfattet af de bortfaldne freelance overenskomster mellem parterne.

Overenskomster og kollektive aftaler for freelancere finder du her.

Husk, at din tillidsrepræsentant eller medarbejderforeningen er den/dem, der kender arbejdspladsens og overenskomsten allerbedst. I DR kan du med fordel kontakte Journalistgruppen i DR eller finde tillidsrepræsentanten på den redaktion eller afdeling via din medlemsprofil på Mit DJ

Praktikantaftalerne inden for medier- og kommunikation finder du her.
Videreudnyttelsesaftaler finder du her.

Overenskomsternes løbetid: 1. juni 2023 til 31. maj 2025

Vær opmærksom på, at vilkårene i overenskomsten løber videre, indtil en eventuel ny overenskomst er forhandlet på plads.

Løn

Lønnen aftales med den enkelte medarbejder og dækker de funktioner, der forventes varetaget på baggrund af den enkelte medarbejders kvalifikationer og i forhold til den enkelte stillings indhold.

Lønnen skal udgøre mere end den laveste løn, inklusive centralt aftalte tillæg, som en tilsvarende medarbejder, men tilsvarende anciennitet og erfaring i en kommune vil have krav på i henhold til de kommunale overenskomster.

Vær opmærksom på, at din løn typisk er sammensat af grundløn, personligt tillæg og eventuelle andre tillæg. Læs mere i overenskomsten.

Pension

Virksomheden 18,46 procent af den pensionsgivende løn. Pr. 1. april 2025 stiger pensionssatsen til 21 procent. Af pensionsbidraget anses 1/3 for medarbejderens eget og 2/3 for virksomhedens.

Ferie

6 ugers ferie.

Barsel

Mor: Fuld løn fra otte uger før fødslen til 10 uger efter fødslen. Fuld løn i ti uger under forældreorlov.

Far/medmor: Fuld løn i to uger indtil 10 uger efter fødslen. Fuld løn i 10 uger under forældreorlov.

Begge: Fuld løn i seks uger tilsammen under forældreorlov.

Senest opdateret 03-09-2024