Skatteregler

Det er vigtigt, at du har styr på, hvordan SKAT vurderer din virksomhed og beskatter dig. Din skattemæssige status har for eksempel betydning for, hvilke regler du vil blive beskattet efter, hvilke udgifter du kan trække fra — og om du skal betale arbejdsmarkedsbidrag.

SKAT vurderer din skattemæssige status ud fra de faktiske forhold. Det er derfor ikke afgørende, hvad du kalder dig, eller hvordan du afregner over for en kunde. Det vil sige, om du sender faktura eller en lønopgørelse.

Det er heller ikke afgørende, om du arbejder hjemmefra eller hos arbejdsgiveren. For eksempel har freelancere og konsulenter ofte meget frie arbejdsforhold, fordi de har hjemmearbejdsplads og selv bestemmer arbejdstiden, men det ændrer ikke ved, at de enten er lønmodtagere eller honorarmodtagere, hvis de ikke påtager sig en økonomisk risiko ved arbejdet.

Du kan nedenfor se et eksempel på, hvordan SKAT vurderer en bestemt aktivitet og hvilken skattemæssig status, du har:

  • Lønmodtager: Jonas er freelancefotograf hos et dagblad. Dagbladet kontakter ham hver 14. dag og fortæller ham, hvilke billeder han skal tage og hvornår. Jonas får betaling for sit arbejde, uanset om billederne bliver trykt af dagbladet eller ej. Jonas er lønmodtager, da han arbejder efter arbejdsgiverens anvisninger og for arbejdsgiverens regning og risiko.
  • Honorarmodtager: Mikkel er uddannet journalist, men er ledig. I sin fritid skriver han artikler om natur og miljø. Han har sendt nogle af artiklerne til Danmarks Naturfredningsforening. Hvis artiklerne bliver trykt af foreningen, får han betaling for de trykte artikler. Ikke de øvrige. Mikkel er honorarmodtager, da han ikke er i et ansættelsesforhold til foreningen, og da han ikke har nogen økonomisk risiko ved fritidsarbejdet som journalist.
  • Selvstændig erhvervsdrivende: Ditte har egen virksomhed, hvor hun leverer kommunikationsydelser til sine kunder. Hun handler for egen regning og risiko. Hun har lejet lokaler og lever af virksomhedens overskud. Ditte driver erhvervsmæssig virksomhed, da hun påtager sig en økonomisk risiko ved arbejdet, og da virksomheden har overskud og er rentabel.
  • Ikke-erhvervsmæssig virksomhed: Else har et fuldtidsarbejde, men hun sælger også brugskunst på nettet. Det er begrænset, hvad Else sælger via hendes netbutik, og hun har underskud. Elses virksomhed er ikke-erhvervsmæssig, da virksomheden har et mindre omfang og ikke er rentabel.

Når SKAT skal vurdere din skattemæssige status, ser SKAT først på, om du påtager en økonomisk risiko ved arbejdet eller ej. Ved økonomisk risiko forstås, om du risikerer at få et tab ved aktiviteten. Det vil sige,

  • enten fordi dine udgifter er større end dine indtægter, fx fordi du sælger varer og har udgifter til køb eller fremstilling af varerne.
  • eller fordi du kan pådrage dig et erstatningsansvar, hvis du fx ikke løser din arbejdsopgave aftalemæssigt korrekt eller ikke har sikret dig alle rettigheder til den ydelse, som du leverer til kunden.

Tiden, du lægger i virksomheden, er derimod ikke forbundet med en økonomisk risiko, selvom du ikke måtte få betaling for din tid. Ligeledes er udgifter til arbejdstøj, transport til og fra arbejde og frokost i arbejdstiden ikke en økonomisk risiko, da udgifterne er almindelige i et lønmodtagerforhold.

Hvis du påtager dig en økonomisk risiko, driver du selvstændig virksomhed som enten erhvervsmæssig eller ikke-erhvervsmæssig virksomhed. Hvis du ikke påtager dig en økonomisk risiko, så er du enten lønmodtager eller honorarmodtager.

Hvis du har flere aktiviteter, vil SKAT vurdere dem hver for sig. Du kan for eksempel være lønmodtager i forhold til én aktivitet og selvstændig erhvervsdrivende i forhold til en anden.

Du kan her læse mere om, hvad der i skattemæssig forstand karakteriserer henholdsvis en lønmodtager, honorarmodtager, erhvervsmæssig virksomhed eller ikke-erhvervsmæssig virksomhed.

Du kan også læse mere om afgrænsningen på SKAT’s hjemmeside.

  • A-indkomst, hvor du får et fast beløb pr. time, uge eller måned, du arbejder
  • Arbejder for arbejdsgivers regning og økonomiske risiko, fordi du ikke betaler for udgifterne forbundet med arbejdet eller har en reel økonomisk risiko ved arbejdet
  • Arbejdsgiveren bestemmer, hvordan arbejdet skal udføres
  • Arbejder overvejende for én arbejdsgiver
  • Ferieloven og funktionærloven er typisk gældende
  • Typisk krav om et opsigelsesvarsel
  • Mødetid og ferie aftales med hvervgiver
  • Dine udgifter kan fratrækkes som fradrag i din skattepligtige indkomst

  • Et honorar eller et engangsvederlag for udført arbejde, fx i din fritid, hvor der hverken er tale om et ansættelsesforhold eller erhvervsmæssig virksomhed
  • Hvis du har et lønmodtagerarbejde eller en erhvervsmæssig virksomhed ved siden af, vil du fortsat være honorarmodtager i forhold til den pågældende opgave, hvis opgaven ikke har relation til ansættelsesforholdet eller virksomheden. Det er netop den manglende relation til et ansættelsesforhold eller erhvervsvirksomhed, der kendetegner honorarmodtageren
  • Ikke krav om registrering for moms, men hvis din omsætning som honorarmodtager overstiger 50.000 kr. før moms, skal du kontakte SKAT
  • Du kan få fradrag for udgifter, som du har haft ved erhvervelsen af honoraret. Udgifterne kan ikke overstige honoraret, og du skal have dokumentation for udgifterne

OBS: Er du honorarmodtager, og bliver du syg eller skal du på barsel, skal du være opmærksom på, om du kan opfylde beskæftigelseskravene. Som honorarmodtager kan man opleve udfordringer med at opfylde beskæftigelseskravene, fordi de er møntet på, at man enten er lønmodtager eller selvstændig.

  • Virksomheden drives for egen regning og risiko med det formål at give et overskud
  • Virksomheden skal være tilrettelagt og drevet på en sådan måde, at den forventes at blive rentabel eller har udsigt til det
  • Virksomheden skal registres på virk.dk senest 8 dage, før den starter
  • Du bestemmer og tilrettelægger selv arbejdstiden 
  • Du afholder selv udgifter forbundet med arbejdet 
  • Du har den økonomiske risiko forbundet med arbejdet
  • Du markedsfører dig som selvstændig

  • Formålet med at drive virksomheden er ikke at opnå et overskud, men at dyrke din fritids- eller private interesse, fx maleri eller motorsport
  • Ikke-erhvervsmæssige virksomheder med økonomisk risiko skal betale moms, hvis der er tale om en momspligtig ydelse
  • Overskud fra ikke-erhvervsmæssig virksomhed skal indberettes på årsopgørelsen, uanset overskuddets størrelse
  • Du kan ikke trække underskud fra
  • Hvis din virksomhed ikke drives sædvanligt eller forsvarligt, eller den kun har et beskedent omfang, er den ”ikke-erhvervsmæssig”. Du kan altså godt have en økonomisk risiko, men måden den drives på, anses for at være ikke-erhvervsmæssig

Driver du selvstændig virksomhed samtidig med, at du har lønmodtagerarbejde — enten som fastansat eller som lønmodtagerfreelancer – kan det give udfordringer, hvis du bliver syg eller skal på barsel. Du kan nemlig kun søge sygedagpenge eller barselsdagpenge som enten lønmodtager eller selvstændig. Hvis du søger som lønmodtager, tæller kun indkomsten som lønmodtager med. Søger du som selvstændig, er det kun dine arbejdstimer og indkomst om selvstændig, der tæller med. I udgangspunktet vil du altid blive betragtet som lønmodtager, hvis du har over 18,5 timers lønarbejde om ugen.

BEMÆRK

DJ rådgiver i princippet ikke om skatteforhold. Til gengæld har vi lavet en aftale med revisionsfirmaet Lysehøj, hvor du som medlem kan få en times gratis rådgivning og derefter en god rabat.