Ejerforhold: En eller flere ejere, der kan være fysiske personer eller selskaber.
Hæftelse: Ejeren hæfter kun med de værdier, der er indskudt i selskabet. Selskabets formue er selskabets og ikke ejernes.
Tegningsret: Selskabet skal offentliggøre, hvem der kan tegne selskabet.
Lovgivning og regulering: Selskabet er underlagt selskabsloven, der blandt andet indeholder krav til stiftelsen, ledelsen, ejerbog, afholdelse af generalforsamling, kapital og ophør. På grund af den begrænsede hæftelse, er selskabet forpligtet til at offentliggøre visse oplysninger og ændringer i selskabet. Der er flere formelle krav til et til et aktieselskab end til anpartsselskab. Der skal udarbejdes et stiftelsesdokument samt vedtægter ved oprettelse af selskabet. Hvis der er flere end én ejer, bør der laves en ejeraftale, der regulerer ejernes forhold til hinanden.
Skat og moms: Selskabets overskud beskattes efter selskabsskattereglerne. Hvis selskabet har pligter i form af moms, lønsumsafgift, import/eksport eller har ansatte, skal den registreres herfor.
Regnskab: Der skal udarbejdes og indsendes en revideret årsrapport til Erhvervsstyrelsen, som bliver offentliggjort.
Ledelsesform: Der skal være en bestyrelse på mindst tre medlemmer samt en direktion. En direktør kan ikke være bestyrelsesformand.
Startkapital: Mindst 400.000 kr. i form af kontanter eller andre værdier.
Stiftelse og registrering: Selskabet skal stiftes på en stiftende generalforsamling, hvor stiftelsesdokument samt vedtægter for selskabet skal godkendes af ejerne. Selskabet skal derefter anmeldes til Erhvervsstyrelsen.