Hvert semester afsætter vi en pulje, som du kan søge, hvis du rejser til udlandet i forbindelse med din hovedopgave. Du kan søge op til 500 kroner per person.
Mange fonde har et krav om, at man skal sende en lang redegørelse for, hvad man har foretaget sig. Det ønsker vi ikke at spilde din tid med. Til gengæld beder vi dig sende KaJ et billede fra arrangementet med en tilhørende lille tekst, som vi kan dele på vores Facebookside og på Instagram. Det kan være et gruppefoto, billede fra en spændende del af din opgave eller en fed selfie, som du kan knytte nogle ord til.