Aktivitetspuljen

Enkeltpersoner, netværk, kredse, specialgrupper og -foreninger kan søge om økonomisk tilskud til faglige aktiviteter gennem DJ’s aktivitetspulje.

DJ lægger vægt på, at aktiviteten involverer og engagerer andre medlemmer af DJ - også gerne på tværs af eksisterende grupper i DJ.

Aktivitetspuljen støtter ikke rusture, introture eller lignende.

Aktivitetspuljen er på ca. 300.000 kr. om året.

I din ansøgning skal det tydeligt fremgå, at midlerne går til projekter, mødeaktiviteter og andre former for netværk, som ellers ikke vil blive gennemført. I ansøgningen skal du vurdere, hvor mange DJ-medlemmer der får gavn af aktiviteten.

Du skal vedlægge et budget i din ansøgning. Budgettet skal indeholde størrelsen af evt. deltagerbetaling. Hvis du ansøger for en kreds, specialgruppe eller -forening, er der krav om medfinansiering.

Hvis du modtager støtte fra aktivitetspuljen, skal den faglige aktivitet enten gennemføres under DJ’s brand, ellers skal støtten fra DJ nævnes i omtalen.

Midlerne overføres til ansøger, når der er indsendt dokumentation for udgifterne, som DJ har ydet tilskud til. Der kan ikke forudbetales en sum og eftersendes dokumentation.

Du skal indsende din ansøgning senest én måned før aktiviteten, så DJ’s forretningsudvalg kan nå at behandle ansøgningen. 

Du skal ansøge online ved at udfylde formularen nedenfor. 

Når aktiviteten er gennemført, er du forpligtet til at udarbejde en evaluering, der som minimum skal indeholde deltagerantal, en beskrivelse af, om aktiviteten levede op til forventningerne, en vurdering af dens gavn for DJ’s medlemmer og endelig, hvilke erfaringer du har gjort dig som følge af aktiviteten.

Evalueringen skal indsendes senest én måned efter aktivitetens afholdelse.

Spørgsmål

Har du spørgsmål, kan du henvende dig til os på aktivitetspulje@journalistforbundet.dk eller tlf. 3342 8000.

OBS. Husk at indsende budget og evt. relevante bilag pr. mail til aktivitetspulje@journalistforbundet.dk mærket aktivitetens navn og afsender.

Søg aktivitetspulje

Felter med (*) skal udfyldes

På denne side