Gitte Jørgensen vil på dette minikursus dele ud af sin viden og erfaring samt give lavpraktiske tips, når det handler om at komme i mål med sin forfatterdrøm – og have det godt undervejs. Det er der mange, der ikke har – de pisker sig selv fremad. Men det at skrive skal helst ikke udvikle sig til at være et selvpinerisk maraton. Det skulle derimod gerne være et glædesfyldt og kreativt skabelsesflow, man er i.
”Du kan godt gå på en masse kurser og lære både skriveteknikker og berettermodeller, men hvis ikke du også styrker dit eget indre potentiale, kan skriveprocessen nemt blive krævende, stressende og langstrakt. Det hjælper dit flow at have rutiner og ritualer til at bygge dig selv op hver eneste dag”, siger Gitte Jørgensen.
Gitte vil berøre emner som:
- At skrive er også at lytte - læn dig ind i din egen fortællestemme.
- Skab din indre fortælling om dig selv som forfatter – og slip din modstand og måske skriveblokering
- Opbyg konstruktive vaner, der hjælper dig i processen – og kom i mål med din skrivedrøm
- Frigør din kreativitet - bryd isen indeni dig selv, når du går i stå
I december 2025 udkommer hendes nye bog “Elsk dine ord - bryd igennem med din tekst og dig selv som skrivende”.
Workshoppen er for dig, der skriver bøger eller drømmer om at gøre det. Du vil blive præsenteret for kreative skriveøvelser undervejs, så medbring din computer.
Gitte Jørgensen er skrivecoach, freelancejournalist og forfatter til Simple Living, Pippi Power og Når sjælen kalder, der er udkommet i flere oplag i de skandinaviske lande.
Gitte har bidraget til flere antologier og var redaktør af debatbogen Den nye Familie. Hun har også arbejdet som freelancejournalist og i tyve år skrevet for bl.a. Femina, ALT for damerne og ugebladet Søndag.
Når sjælen kalder blev månedens bog i den norske bogklub Energica under norske Cappelen Damm. Gitte har arbejdet som forlagsredaktør på Nyt Nordisk Forlag.
I de sidste år syv år har hun som selvstændig skrivecoach arrangeret skriveretreats og personlige forløb for danske og norske skrivende.
Arrangementet er åben for alle medlemmer af DJ. Det er gratis at deltage, hvis du er medlem af FreelanceGruppen i DJ. For andre medlemmer af DJ er prisen kr. 100..
