Generalforsamling KaJO

Syddanmark Studerende

Lørdag den 20. november afholder Kredsen af Journaliststuderende Odense (KaJO) efterårets generalforsamling på Medietorvet på Syddansk Universitet i Odense.

Deltagelse til generalforsamlingen er gratis for KaJOs medlemmer. KaJO dækker også udgifter ved billigst mulige offentlig transport for KaJOs medlemmer, hvis de bor uden for Odense kommune. Ved generalforsamlingen vil der blive afholdt et oplæg med en journalist fra branchen. Der vil være mad og drikke hele dagen og efterfølgende fest.

På dagen vil der være valg til KaJOs bestyrelse. Her skal der vælges en ny formand, op til to nye næstformænd samt op til fem bestyrelsesmedlemmer.

Opstilling til valg af de forskellige poster kan ske på dagen til generalforsamlingen, og man kan også indstille sit kandidatur via mail til formand@kajosdu.dk.

Den endelige dagsorden vil blive offentliggjort senest en uge før, hvor den foreløbige dagsorden ser således ud:

Kl. 13-14: Velkomst og indkvartering

Kl. 14.00 - 14.05 Valg af dirigent, referent og stemmetæller

Kl. 14.05 – 14.10: Fremlæggelse og godkendelse af dagsorden

Kl. 14.10 – 14.30: Formandens beretning: Fremlæggelse og diskussion

Kl. 14.30 – 14.50: Kasserens beretning: Fremlæggelse og diskussion

Kl. 14.50 – 15.20: Pause med gratis snacks og drikke

Kl. 15.20 – 16.20: Journalistisk oplæg

Kl. 16.20 – 16.40: Pause

Kl. 16.40 – 17.30 Indkommende forslag fra bestyrelsen og medlemmer

Kl. 17.30 – 18.00: Valg til formand, op til to næstformænd, og op til fem bestyrelsesmedlemmer

Kl. 18.00 – 18.10: Eventuelt

Kl. 18.10 – 19.30: Mad og drikke

Kl. 19.30: Festen starter

Kl. 02.00: Festen slutter

Har man et punkt, man gerne vil have på dagsordenen, skal dette sendes til bestyrelsen på kontakt@kajosdu.dk inden fredag 12. november.

Melder man afbud efter annulleringsfristen 16. oktober eller ikke dukker op på dagen, selvom man har tilmeldt sig, vil der være et no show fee på 100 kroner. 

Vi glæder os til at se jer!

Bedste hilsner

KaJOs bestyrelse

20 Nov

Generalforsamling KaJO

Category

Arrangement, Syddanmark, Studerende

Date

Start 20. nov. 2021 12.00 End 21. nov. 2021 01.00

Location

Medietorvet, Campusvej 55, 5230 Odense

Registration deadline

16. nov. 2021 11.00
Registration is closed