På dette gå-hjem arrangement skal vi sammen blive klogere på, hvordan vi gennem skarpe analyser løbende skal holde os opdateret på, hvad der sker af ændringer af holdninger og adfærd hos vores interessenter.
Hvor det før var ”no go” at investere i våben, taler vi nu stolt om at genoptage våbenproduktion i DK. Og hvor gode kommunikationsfolk i årevis har kæmpet for få folk til at tænke klimabevidst, så har tusindvis af folk nu downloaded app’s, så de kan finde ud af, hvornår det er billigst at vaske tøj.
Som organisationer og ansvarlige kommunikationsfolk halser vi bagefter for at forstå, hvad der sker hos vores målgrupper og interessenter, så vi kan give den rette rådgivning og få maksimal effekt af kommunikationen.
Oplægsholder er Karin Sloth, mangeårig kommunikationsrådgiver og underviser på efteruddannelsen i strategisk kommunikation, analyse & måling samt kommunikationsledelse på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Arrangementet er for alle medlemmer af DJ og det er gratis.